Skyggebørn er børn, der kan opleve, at deres egne følelser og behov kommer i baggrunden, fordi en søskendes sygdom, diagnose eller særlige behov fylder meget i familien. Barnet er ikke nødvendigvis glemt, men kan opleve, at der ikke altid er den samme plads til dets egne følelser, bekymringer og behov.
Hvad betyder det at være barn i skyggen?
At være et barn i skyggen betyder ikke nødvendigvis, at barnet mangler kærlighed eller omsorg. Ofte står familien i en svær situation, hvor en søskendes sygdom, diagnose eller særlige behov kræver ekstra tid, opmærksomhed og praktisk hjælp.
Det kan betyde, at det andet barn forsøger at fylde mindre. Nogle børn bliver meget selvstændige, hjælpsomme eller tilbageholdende, fordi de ikke ønsker at gøre deres forældre mere bekymrede. Andre kan reagere med vrede, tristhed eller et stort behov for opmærksomhed.
Hos Frida Frø bruger vi betegnelsen børn i skyggen om børn, der oplever, at deres egne følelser og behov kan være svære at få plads til, fordi en søskendes situation fylder meget i familien.
Viden og redskaber til børn i skyggen
Bliv klogere på, hvad det vil sige at være et barn i skyggen, og find viden, inspiration og konkrete redskaber til forældre og fagpersoner.
Frida Frø tager barnet i hånden gennem svære følelser
Frida Frø er skabt som en tryg indgang til de følelser, der kan opstå, når en søskendes sygdom, diagnose eller særlige behov fylder meget i familien. Gennem Fridas fortælling kan barnet genkende og spejle sig i hendes tanker, reaktioner og oplevelser.
Når barnet møder sine egne følelser gennem Frida, kan det blive lettere at forstå, at det ikke står alene. Fortællingen viser samtidig, at alle følelser må være der, også de følelser, som kan være svære at sige højt.
Frida Frø som samtaleredskab for forældre og fagpersoner
Frida Frø er samtidig et samtaleredskab til forældre og fagpersoner. Historien giver den voksne et fælles udgangspunkt for at tale med barnet, uden at barnet med det samme behøver at fortælle direkte om sig selv.
Den voksne kan eksempelvis spørge: “Hvordan tror du, Frida har det?”, “Hvorfor tror du, hun ikke siger noget?” eller “Har du prøvet at have det lidt ligesom Frida?” På den måde kan samtalen begynde med fortællingen og langsomt bevæge sig hen imod barnets egne oplevelser.